Debatten kører om nyt rådhus, decentralisering-centralisering, beslutningsgrundlaget, tilliden til politikerne og embedsværket osv. osv. Og rigtig meget af det er under overfladen bare udtryk for The Power of No! Det er Bornholms svøbe: Nejsigerne sætter dagsordenen, forhindrer forandring og nyskabelse med sine rungende "nej"! Men det er okay at være imod, bare man også er for. Altså bare et eller andet der også skaber fremskridt eller forandring. Tager os ud af det dødvande, hvor vi sidder og træder vande uden at komme videre.
Hold da op, hvor jeg savner visioner fra alle disse nejsigere, alle disse konservative kræfter på denne ø. Flere med en tilgang som tænketanken Vores Bornholm. Og det mest triste er, når dem der er valgt til at varetage Bornholms udvikling, altså kommunalbestyrelsesmedlemmer, hopper med på samme galej. De har om nogen et ansvar for at fortælle til befolkningen, hvad det er, de så vil, når der er noget andet, de ikke vil. Det er deres opgave og pligt at være "jasigere", ikke "nejsigere". Men "ja'ene" hører vi altså bare meget lidt om. I stedet argumenteres der imod ting med reference til procedurer og regler. Hvor er lige udviklingen og forandringerne for Bornholm i det? Hvorfor accepterer vælgerne dét i stedet for at stille større krav til os om at sige mere "ja!"? Hvorfor udfordrer pressen ikke "nejene"?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar