Vi kunne ikke andet!

Den kristne påske handler om anger, syndsforladelse og tilgivelse alt sammen kulminerende i Jesu korsfæstelse og genopstandelse.

Så måske påsken er den rette tid til eftertanke og bodsgang. De seneste uger har budt os i Borgerlisten på mange svære overvejelser i spørgsmålet om et nyt rådhus. Og samvittighedskvaler. For det er ikke uden konsekvenser at trække i nødbremsen. Det er et meget langt tog med megen forskellig last og mange passagerer der stoppes. Vi foreslog at lukke lidt af dampen ud og sætte farten ned, så vi alle kunne nå at komme om bord igen, men da det ikke lykkedes, var nødbremsen sidste udvej.

I Borgerlisten må vi erkende, at vi ikke var dygtige nok til at læse de excelark der redegjorde for de forskellige rådhusprojekters økonomi og måske vores positive holdning til at samle administrationen dæmpede vores kritiske sans. Vi fik først øjnene op for de reelle problemer, da Bevar Bornholm kom med sin kritik. Vi havde forholdt os til Venstres kritik af niveauet på udgifterne til renovering af ”de gamle bygninger”, hvor vi til gengæld fandt Rambølls estimat rimeligt. Men det var Bevar Bornholm der fik vores øjne op for, hvordan disse udgifter i nogle scenarier var indregnet med mere end man måske burde.

Hvad er så bedst at gøre i sådan en situation og når man står med de afgørende stemmer? At lade et projekt gå igennem der måske bliver dyrere, fordi besparelserne er sat for højt og som også har andre, f. eks. trafikmæssige problemer der får et fagudvalg til at gå imod det? Eller erkende sin fejl og træde et skridt baglæns og sende toget tilbage til den forrige station for lige at få den rigtige last med?

Vi valgte det sidste, men det var ikke nemt og det er heller ikke gjort for at være populistiske og følge en folkestemning. For vi er grundlæggende for en samling og bygning af et nyt rådhus dér, som Qvitzau siger, "aldrig bliver en vindersag". Og det her kan betyde, at vi må se i øjnene, at det bliver dyrere end vi havde regnet med.

Vi har handlet, som vi har gjort af tre årsager:

1. Beslutningsgrundlaget skal være transparent, gennemsigtigt. Vi og borgerne skal vide, hvad de økonomiske konsekvenser er, så godt det nu kan lade sig gøre med den usikkerhed der selvfølgelig er i så store projekter.

2. Vi skal kunne stole på beslutningsgrundlagene uden at skulle have egne fagfolk der kan gennem- og efterprøve dem.

3. Måske rykker den rejste kritik på, hvilket rådhusprojekt der er det bedste valg. Hvis Landemærket i realiteten giver en mindre besparelse end der er regnet med, ja så er et helt nyt rådhus måske tæt på at være ligeså rentabelt.

Havde vi holdt fast i, at siger man A, så må man også sige B (altså ikke politisk!), så havde vi stået med et alvorligt forklaringsproblem. Måske havde vi ikke bare ført os selv, men ikke mindst, Bornholms befolkning bag lyset.

Derfor trak vi i nødbremsen. Vi kunne ikke andet.

Møde med Bevar Bornholm... af Bjarne Kristiansen

Beslutningen om at bygge nyt rådhus på landemærket er truffet udfra nogle økonomiske betragtninger. Der skal være en økonomisk fordel, ligesom der skal være et kvalitets tilbud fremadrettet for Bornholm.

Mødet med "Bevar Bornholm" har resulteret i at Borgerlisten har sendt 3 spørgsmål til Borgmesteren:

Vedligeholdelse og lejeudgifternes beregning; Er det korrekt, at der er medtaget 100% af udgifter til den løbende drift og renovering af alle eksisterende bygninger selv om disse ikke udelukkende bruges til administration? En forflyttelse af et antal administrative medarbejdere fjerner ikke vedligeholdelses/renoverings/drift behovet for de tilbageblevne ikke administrative medarbejdere der forbliver i bygningen..

Der er indregnet lejeindtægter (382.000,-) fra Landemærket. Hvad er dette...?

Hvilke udgifter er der regnet med i forbindelse med byggeperioden. Her tænker vi på arbejdspladser i byggeperioden.

Det er afgørende at vi får klare svar på disse spørgsmål, da de økonomiske spørgsmål har været fundamentet i beslutningerne. Derfor skal disse naturligvis holde "hele vejen hjem" - gør de ikke det - har vi en ny situation.

 

Referat fra Borgerlistens gruppemøde d. 19. marts 2012!

The Power of No!

Debatten kører om nyt rådhus, decentralisering-centralisering, beslutningsgrundlaget, tilliden til politikerne og embedsværket osv. osv. Og rigtig meget af det er under overfladen bare udtryk for The Power of No! Det er Bornholms svøbe: Nejsigerne sætter dagsordenen, forhindrer forandring og nyskabelse med sine rungende "nej"! Men det er okay at være imod, bare man også er for. Altså bare et eller andet der også skaber fremskridt eller forandring. Tager os ud af det dødvande, hvor vi sidder og træder vande uden at komme videre.

Hold da op, hvor jeg savner visioner fra alle disse nejsigere, alle disse konservative kræfter på denne ø. Flere med en tilgang som tænketanken Vores Bornholm. Og det mest triste er, når dem der er valgt til at varetage Bornholms udvikling, altså kommunalbestyrelsesmedlemmer, hopper med på samme galej. De har om nogen et ansvar for at fortælle til befolkningen, hvad det er, de så vil, når der er noget andet, de ikke vil. Det er deres opgave og pligt at være "jasigere", ikke "nejsigere". Men "ja'ene" hører vi altså bare meget lidt om. I stedet argumenteres der imod ting med reference til procedurer og regler. Hvor er lige udviklingen og forandringerne for Bornholm i det? Hvorfor accepterer vælgerne dét i stedet for at stille større krav til os om at sige mere "ja!"? Hvorfor udfordrer pressen ikke "nejene"?

indkaldelse til åbent gruppe møde

Kære alle

 

Hermed indkaldes til gruppemøde mandag den 19. marts kl 1900, Ullasvej. Lokale se info tavle.

 

Dagsorden på hjemmeside og i kalender

Borgerlisten vil forbedre beslutningsgrundlagene

Så vi får en bedre debat og bedre beslutninger!

Borgergruppen Bevar Bornholm har sat spørgsmålstegn ved beslutningsgrundlaget for en samlet kommunal administration og fremsat egne beregninger af økonomien. Men deres kritik omfatter også, hvad man kan kalde afledte effekter – det vil sige de mulige konsekvenser for et lokalsamfund. Det er alle de argumenter mod en samling af administrationen der er fremsat og hørt flere gange og fra flere sider: Centralisering med tab af kommunale arbejdspladser ude på øen, tab af anden beskæftigelse afledt af en decentral placering af arbejdspladser, øget pendling ind til Rønne, hvor folk vil tage deres børn ”med på arbejde”, som så underminerer grundlaget for børnehaver og skoler ude lokalt osv.

Beslutninger af denne art burde derfor i højere grad være baseret på cost-benefit analyser der inkluderer de konsekvenser en beslutning kan få for et lokalsamfund. Det rene investeringsmæssige regnestykke med tilbagebetalingstid osv. er en ting, men en helt anden er alle de andre påvirkninger, som et projekt og en investering af denne størrelse har på det bornholmske samfund.

Givet – ikke alt kan omsættes til kroner og ører og sættes ind i regneark og ”balance sheets”. Vi kan altså ikke forvente at få et facit ud i den anden ende. Så kunne vi jo også bare overlade det hele til embedsværket. Som beslutningstagere vil vi selvfølgelig stadig skulle afveje fordele og ulemper. Men billedet ville trods alt være mere helt og omfatte alle de forhold, som drages ind i debatten – også de miljømæssige omkring trængsel og trafik. Lige nu er de afledte effekter overladt til tro, formodninger og holdninger. Der er ingen faktuelle oplysninger, som vi som beslutningstagere kan bruge til at vurdere for og imod. Og på den måde bliver det alt andet lige et ensidigt beslutningsgrundlag.

Konsekvensen er ikke bare, at vi træffer denne og andre meget vigtige beslutninger for Bornholm ud fra dels en organisatorisk og økonomisk vurdering (det eksisterende beslutningsgrundlag) og dels ren og skær overbevisning. Den er også, hvad på sigt er langt alvorligere, at vi politikere er milevidt fra at have en fælles forståelse af, hvad der skaber udvikling og hvad der forårsager afvikling derude lokalt.

Nogen af os mener, lokalt liv kommer af, at folk vælger at bo lokalt og have alt andet liv end deres arbejdsliv dér og at pendling til arbejde på Bornholm der trods alt er geografisk begrænset, ikke kan være en hindring for lokal bosætning og aktivitet. Det lokale liv med attraktive boliger og omgivelser, aktive foreninger, fritids- og kulturliv og tryghed for børn er det afgørende, ikke lokale kommunale administrative arbejdspladser.

Andre af os ser til gengæld hvert lokalsamfund som et samfund i sig selv der for at kunne opretholdes og ikke blive affolket skal have både arbejdspladser, offentlige institutioner og service, handelsliv såvel som fritids- og kulturliv.

Uden bedre viden om, hvad der rent faktisk skaber og sikrer liv i de mindre samfund, vil vi fortsætte med at se vidt forskelligt på strategier for Bornholms udvikling. Det vil fastholde politiske skel i rigtig mange, rigtig vigtige beslutninger om Bornholms fremtid: Fysisk planlægning, bosætningspolitik, skolepolitik, fritids- og kulturpolitik osv., osv. Som konsekvens bliver de politiske strategier uskarpe, præget af kompromisser og brede formuleringer frem for skarpe prioriteringer og valg.

Vi er privilegeret at have vores eget forskningscenter her på øen, vi har en analyseafdeling såvel som planlæggere og miljøfolk i kommunen. Kunne nogle af de kompetencer ikke sættes i spil for at klæde os politikere bedre på til at træffe beslutninger - ikke bare ud fra projektøkonomiske vurderinger, men også ud fra samlede samfundsøkonomiske betragtninger? Det har Borgerlisten fremsat flere gange – og det kunne vi stadig rigtig godt ønske os!