Vedrørende sagen om dispensation til at indskrive mere end 22 elever i klassen udtaler formand for Børne og Skoleudvalget Erik A. Larsen at en sådan dispensation på Kongeskærsskolen, ville betyde at Skole Midt så vil skulle oprette en ekstra Børnehaveklasse. Dette skulle være beskrevet i et juridisk notat, udarbejdet til dagens møde.
Borgerlistens Lene Feldthus Andersen deltog i samme møde, og har ikke den oplysning. Præcedens vil være at alle har lov til at søge dispensation. Der er dermed ikke sikkerhed for at alle vil få deres ønske opfyldt. Et sagligt kriterie er at fylde op til 25 elever, det er der allerede mulighed for, og der skal dermed ikke ændres i de økonomiske tildelinger; og det strider derfor heller ikke imod det vedtagne budgetforlig. Vi går dermed ikke ind og laver særregler for et enkelt distrikt. Der er samme regler og muligheder for alle distrikter.
Borgerlisten accepterer de rammer og de processer der der ligger til grund for indskrivningerne, og dermed klassedannelserne.
Der skal naturligvis være klare retningslinier, og lighedsprincipper; men det skal ikke forhindre smidige og logiske løsninger. At reservere pladser til EVENTUELLE tilflyttere, og skabe problemer for fastboende - det vil Borgerlisten gerne finde løsninger for - naturligvis indenfor den afsatte økonomi.
Erik A. Larsen afslutter med at han ikke forstår Borgerlisten har fået kolde fødder. Det har Borgerlisten heller ikke. Det er en kendt problematik, den har vi gentagne gange gjort opmærksom på. At et flertal vil have ret for rettens skyld, det accepterer vi; men forbeholder os retten til at at foreslå fornuftige løsninger, når de ligger lige for.
Mvh
Bjarne Kristiansen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar